I forrige afsnit fortalte kunstnerne om, hvordan de var kommet frem til deres idé til kunstværket. I dette afsnit vil de beskrive deres idé til selve værket, teksten er fulgt af en række billeder, som kan give et indtryk af, hvad det er for et kunstværk vi skal have bygget i Ryde.
Dette indlæg er skrevet af Christian Skjødt og Jørgen Carlo Larsen:
“Vi ønsker med dette værk at skabe en legemliggørelse af “naturlig radio” fænomenet, og derved skabe et eftertænksomt og refleksivt rum som fremtræder som en skulpturel krop.
Efter flere overvejelser besluttede vi os for en kube i stål og glas, som vil ligge lidt hævet over skolegården i den ene ende (underlaget hælder en del) som et element der er dumpet ned. Konstruktionen er svejset sammen af firkantede stålprofiler på 10×10 cm og 6x6cm. Bygningen har ståltag og nedløb er indbygget i hjørnestolper. Det hele er varmgalvaniseret og malet i en mørk grå farve. Der indsættes brudsikkert glas i klips som fuges med fugesilekone. Invendigt i kuben lægges et trægulv. Mønsteret på de fire flader er ens, men det drejes en kvart omgang for hver side. Kuben har en dør som forsynes med en lås, og vil endvidere give ly for elektrisk udstyr, i det vestjyske klima.
Inde i kuben står en større skulpturel konstruktion. I konstruktionen er der, udover ca. 16 stk. kuglehøjtalere samt 4 VLF antenner og modtagere, monteret ca. 15 stk. buede gadespejle i størrelser fra 40-60 cm i diameter. Konstruktionen med antenner, højtalere og spejle vil kunne opleves forskelligt alt efter om man er ude eller indenfor. De reflekterer omgivelserne, forvrænger dem, vil dermed give skulpturen et liv som er afhængig af aktiviteten i og omkring kuben.
Specielt designet elektronik og computersoftware vil omdanne de modtagne VLF signaler til et dynamisk og omsluttende auditivt miljø, som afspilles gennem højttalerne inde i selve kuben.
Vi forestiller os et meditativt rum hvor man opholder sig i feks en halv time, få personer ad gangen. Oplevelsen i rummet kan bruges til at sætte nogle tanker, som ellers ikke ville opstå, i hovedet på dem der er i rummet, som derefter kan danne grundlag for erkendelsesmæssige tanker, eller naturvidenskabelige spørgsmål. Altså bruges i undervisningen på flere niveauer.
Det er vores ønske at skulpturen vil være et element for opmærksomhed, hvad enten man kører forbi på Margueritruten, eller opholder sig i eller omkring værket.”