Hvis vi mennesker havde radioantenner i stedet for ører, vil vi høre en bemærkelsesværdig symfoni af mærkelige lyde som kommer fra vores egen planet.
Disse lyde kan måske minde om baggrundsmusik fra en flamboyant science fiction film, men det er ikke science fiction. Der er tale om Jordens egne helt naturlige radio emissioner. Og selv om vi som udgangspunkt er uvidende om dem, er de omkring os hele tiden. Faktisk har naturen siden skabelsen af universet talt igennem disse radio signaler.
Fænomenet kaldes “naturlig radio” eller VLF radio, og består rent teknisk består af elektromagnetiske signaler. Disse udsendes, som sagt, fra vores egen planet, og den mest hyppige kilde til VLF emissioner på Jorden er lyn. Indfanget gennem en VLF modtager, kan det lyde som en baconstegende pande eller som knitren fra et bål. Rumforskere kalder disse lyde sferics (kort for atmospherics).
Selv om der ingen lynnedslag er i miles omkreds, kan man stadig høre disse signaler fra storme tusinde af kilometer væk. Nogle sferics rejser faktisk hele vejen rundt om Jorden. Radiobølgerne udbreder sig sådanne store afstande ved at kaste frem og tilbage mellem vores planets overflade og ionosfæren – et lag af atmosfæren ioniseret af solens ultraviolette stråling. Ionosfæren, der begynder omkring 90 km over jorden og strækker sig til tusindvis af kilometer i højde, udgør en glimrende reflektor af netop disse radiobølger.
Udover de naturligt skabte signaler, findes også kunstige og menneskeligskabte. Her er det største et konstant brum fra vores elnet (som i Danmark ligger på 50Hz). Videre bliver VLF radio også brugt til særlige former for kommunikation, herunder ubådsnavigation og -kommunikation, idet radiobølgernes lange bølgelængde trænger dybt ned under vandet.
VLF radio har en bølgelængde på mellem 10 og 100 km, og ligger indenfor området af den menneskelige hørelse, med frekvenser i området 3 kHz til 30 kHz.