Om projektet

Historien om projektet

I foråret 2014 lavede vi på Margrethe Reedtz Skolen et udviklingsdokument kaldet “Drivkraft i lokalsamfundet – drevet af lokalsamfundet”. Dokumentet var en strategi for, hvordan vi på friskolen i højere grad kunne blive drivkraft for lokalsamfundet, så lokalsamfundet på sigt også blev en større drivkraft for friskolen.

Strategien var delt op i fire enkeltstående projekter, som tilsammen skulle skabe den ønskede udvikling på hver deres måde. Første skridt var at få skabt et kunstværk til vores skolegård, som en måde at række ud til og engagere os i lokalsamfundet på. Samtidig ville værket kunne vise, at alle er velkommen på Margrethe Reedtz Skolen, også selvom man ikke har børn på skolen. Andet skridt var istandsættelse af Fællessalen og Gymnastiksalen, tredje skridt var istandsættelse af vores foreningslokaler, som den lokale idrætsforening bruger og sidste og fjerde skridt var, at istandsætte vores legeplads og bygge en udendørs amfiscene, så vi altid ville kunne lave store udendørs arrangementer på skolen.

Ikke lang tid efter strategien var lavet, fik vi ved stor hjælp fra konsulentbureauet VestViden skrevet en ansøgning om støtte til kunstværket, som på daværende tidspunkt havde arbejdstitlen “Mega-instrumentet”.

Vores ønske var et stort kunstværk i vores skolegård, som på en eller anden måde kunne agere instrument og indbyde til deltagelse for brugeren. Den idé kunne de godt lide hos Statens Kunstfonds legatudvalg for Billedkunst, så de valgte i december 2014 ikke bare at støtte projektet med det ansøgte beløb, men at støtte det med 200.000 kr. mere end vi oprindelig havde søgt, for at kunne sætte to kunstnere på projektet. Herefter var projekt “Mega-instrument” en realitet.

Læs også Holstebro Dagblads artikel “Friskole jubler over penge til kunstværk

Sådan blev værket til

Efter bekræftelsen af tilskuddet startede en lang indledende proces. Første skridt var, at lave aftaler med de udvalgte kunstnere. Andet skridt var, at alle parter skulle have fælles forståelse af, hvad projektet handlede om. De udvalgte kunstnere var lydkunstner Christian Skjødt og billedkunstner Jørgen Carlo Larsen.

2015-02-05-15-58-50På friskole nedsatte vi til samarbejdet et kunstprojektudvalg bestående af daværende skoleleder Morten Mosgaard, bestyrelsesmedlem Marie Overlade Larsen og børnehaveklasseleder Anette Næsted Nielsen. Dette udvalg rejste i starten af 2015 til København til det indledende samarbejdsmøde. Kort efter det indledende samarbejdsmøde kom de to kunstnere Jørgen Carlo Larsen og Christian Skjødt til Ryde i februar 2015, hvor de undersøgte lokalområdet og begyndte at få idéer til, hvilket værk, det kunne være spændende at lave i Ryde.

cropped-L1020713.jpgUd fra besøget lavede de to kunstnere et skitseudkast til et kunstværk med arbejdstitlen “Fremmedlegeme”, godt vejledt af en bygningsingeniør med forstand på udendørs permanente installationer (der er nemlig mange krav til den slags!). Udkastet blev fremlagt på et fællesmøde i København i juni 2015. Til denne skitsepræsentation skulle vi fra friskolen, sammen med Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst, godkende udkastet, inden de endelige kontrakter med leverandører kunne underskrives og byggeprocessen kunne sættes i gang.

Kunstværket blev godkendt ved første udkast, hvorefter arbejdet kunne gå i gang. Byggeriet var en lang proces med mange ting, der skulle falde på plads undervejs. Flere håndværkere fra lokalområdet blev involveret i byggeriet, når der skulle svejses kube, støbes fundament, trækkes strøm og meget mere.

2016_06_24 - Fernisering for det nye kunstværk 6I juni 2016, var hele byggeprocessen færdig og værket blev indviet på sidste skoledag i skoleåret 2015-2016. Her blev afholdt både børnefernisering (for skolebørnene) og fernisering for alle om eftermiddagen. Til ferniseringen var der taler fra formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst, Søren Taaning, skoleleder Morten Mosgaard samt kunstnerne Jørgen Carlo Larsen og Christian Skjødt.

Efter åbningen af værket

Da værket var indviet skabte vi en gruppe frivillige, som er blevet til nøglebærere for kunstværket. Besøgende der ønsker at opleve kunstværket indefra, skal følges med én af disse nøglebærere, for at kunne få den fulde oplevelse af værket.

Se listen over nøglebærere på denne side

Resultatet af værket har ingen af os kunnet forudse, hvilket kun har gjort det mere spændende, at kunne følge den kunstneriske proces. Kunstnernes idé med værket, har været at skabe et Fremmedlegeme i Ryde. Noget der ikke “normalt” hører hjemme et sted som vores. Det har givet mange af os nogle spændende refleksioner og erkendelser undervejs, noget der bliver flot udtrykt i Marie Overlade Larsens tekst, skrevet til rejsegildet for kuben.

Mit oprindelige håb var, at vores kunstværk i Ryde, skulle øve os i at opleve kunsten – det der for nogen er det fremmede. Det er min oplevelse, at det er lige netop det vi har fået med kunstværket – et værk, der kan lære os, at gå på opdagelse i kunstens forunderlige verden.

Fremmedlegeme

Af Marie Overlade Larsen

Når vi møder noget, der er fremmed for os, må vi lære det at kende, ellers bliver det jo ved med at være fremmed. Vi må lytte til det fremmede, se det, røre det, og altid møde det med nysgerrighed og måske skal vi endda gøre det hele mange gange, inden vi synes, vi kommer til at kende det. Da jeg hørte Morten præsentere sin idé om et megainstrument, var det meget fremmed for mig. Så fremmed, at jeg ingen idé havde om, hvordan et sådant kunne se ud, med mindre, det var et traditionelt instrument blæst op i stor størrelse, som en kæmpe tuba man kan trutte i eller et klaver man kan hoppe på. Derfor var ”fremmedlegeme” egentlig også så fin en arbejdstitel for den overraskelse, der venter os og som jeg, som skolebestyrelsesmedlem, har fået lov at være med i den indledende proces omkring. Jørgen Carlo og Christian Schjøtt skaber i fællesskab et kunstværk, et megainstrument, et fremmelegeme, som vi er så heldige, at vi må lære at kende. For det fremmede skal bo lige her hos os. Vi kan opleve det. Vi kan se på det, røre ved det, lytte til det og mit ønske er, at vi hver eneste gang kan møde det med nysgerrighed.