56º25'59" N 8º46'35" Ø 52 meter over havet

Undertegnede kunstnere Christian Skjødt og Jørgen Carlo Larsen, Har efter invitation fra Statens Kunstfond og Margrethe Reedtz Skolen, udarbejdet flg. skitseforslag:

Udgangspunktet for skitseforslaget er ønsket om et samarbejde mellem lydkunstner (CS), og billedhugger (JCL) om at lave et stedsspecifikt værk til Skolegården i Ryde, under begrebet ”megainstrument”.

Vi har besigtiget stedet og mødt elever, lærere, forældre mm. samt gjort vores overvejelser om et værk der kan give mening og karakter på lige dette sted.

Stedet er et sammensat område med mange forskellige elementer og funktioner. Der er en legeplads, en vej der fører forbi. Udsigt til villaer og kirke, vægmaleri, røde murstensvægge og tage, sportsplads osv.

Vi nåede hurtigt frem til, at vi ikke kunne lave noget, der havde karakter af det der findes i forvejen, i området. Men noget der skiller sig ud såvel visuelt som indholdsmæssigt. Vi nåede frem til noget vi gav arbejdstitlen: ”fremmedlegeme”.

Opgaven for os var nu at finde frem til et værk der forener lyd (musik), og en skulpturel konstruktion, til stedet – skolegården i Ryde.

Vi nåede dernæst frem til, at det skulle være noget som ikke kalder på fysisk udfoldelse (legeplads) som der er rige muligheder for i de eksisterende omgivelser, men nærmere noget som kan lægge op til en anden oplevelse, feks: fantasi, undren og fordybelse. Både for elever, lærere, og byens indbyggere, samt besøgende.

Vi ønsker derfor med dette værk at skabe en legemliggørelse af “naturlig radio” fænomenet, og derved skabe et eftertænksomt og refleksivt rum som fremtræder som en skulpturel krop.

Læs mere om Naturlig radio (VLF) i dette indlæg

Skrevet af Christian Skjødt og Jørgen Carlo Larsen

Hvis vi mennesker havde radioantenner i stedet for ører, vil vi høre en bemærkelsesværdig symfoni af mærkelige lyde som kommer fra vores egen planet.

Disse lyde kan måske minde om baggrundsmusik fra en flamboyant science fiction film, men det er ikke science fiction. Der er tale om Jordens egne helt naturlige radio emissioner. Og selv om vi som udgangspunkt er uvidende om dem, er de omkring os hele tiden. Faktisk har naturen siden skabelsen af universet talt igennem disse radio signaler.

Fænomenet kaldes “naturlig radio” eller VLF radio, og består rent teknisk består af elektromagnetiske signaler. Disse udsendes, som sagt, fra vores egen planet, og den mest hyppige kilde til VLF emissioner på Jorden er lyn. Indfanget gennem en VLF modtager, kan det lyde som en baconstegende pande eller som knitren fra et bål. Rumforskere kalder disse lyde sferics (kort for atmospherics).

Selv om der ingen lynnedslag er i miles omkreds, kan man stadig høre disse signaler fra storme tusinde af kilometer væk. Nogle sferics rejser faktisk hele vejen rundt om Jorden. Radiobølgerne udbreder sig sådanne store afstande ved at kaste frem og tilbage mellem vores planets overflade og ionosfæren – et lag af atmosfæren ioniseret af solens ultraviolette stråling. Ionosfæren, der begynder omkring 90 km over jorden og strækker sig til tusindvis af kilometer i højde, udgør en glimrende reflektor af netop disse radiobølger.