Fremmedlegeme

Af Marie Overlade Larsen

Når vi møder noget, der er fremmed for os, må vi lære det at kende, ellers bliver det jo ved med at være fremmed. Vi må lytte til det fremmede, se det, røre det, og altid møde det med nysgerrighed og måske skal vi endda gøre det hele mange gange, inden vi synes, vi kommer til at kende det. Da jeg hørte Morten præsentere sin idé om et megainstrument, var det meget fremmed for mig. Så fremmed, at jeg ingen idé havde om, hvordan et sådant kunne se ud, med mindre, det var et traditionelt instrument blæst op i stor størrelse, som en kæmpe tuba man kan trutte i eller et klaver man kan hoppe på. Derfor var ”fremmedlegeme” egentlig også så fin en arbejdstitel for den overraskelse, der venter os og som jeg, som skolebestyrelsesmedlem, har fået lov at være med i den indledende proces omkring. Jørgen Carlo og Christian Schjøtt skaber i fællesskab et kunstværk, et megainstrument, et fremmelegeme, som vi er så heldige, at vi må lære at kende. For det fremmede skal bo lige her hos os. Vi kan opleve det. Vi kan se på det, røre ved det, lytte til det og mit ønske er, at vi hver eneste gang kan møde det med nysgerrighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *